Vi holder sammen
Hos de blå spejdere i Balle sætter vi fællesskab, samarbejde og livsglæde i fokus. Vi udfordrer børn i trygge rammer, og tilbyder dem et friluftsliv rigt med venner.
Vi bestiger bjerge og leger indianere i det lokale krat. Vi laver bivuakker og sover med månen som natlampe. Vi tager på vandreture og går på opdagelse i naturen. Vi laver mad og rister skumfiduser over den knitrende ild osv. - og vi gør det hele sammen!